mandag den 6. december 2010

Julehygge

Sker der noget her????????? Det gør der, der arbejdes i kulissen med julehemmeligheder og sokkestrikning, så alt andet strik holder pause, men der hygges med hjemmebag og julelys.

lørdag den 20. november 2010

Spætmejse

Så har vi fået gang i fuglefodring ved foderbrættet, og vi har haft fint besøg, synes jeg, denne spætmejse kom mange gange efter foder, og det lykkedes min mand at få dette billede af den, jeg er spændt på om vi ser den igen.

torsdag den 18. november 2010

Det har ingen ende....

Her er der ingen ende på mønsterrapporten, nogen gange spejlvender den på samme sok - så spejlvender skaftet i forhold til skaftet på 1. sok - så passer den lidt på fødderne - og sidst men ikke mindst, så starter  det andet nøgle med en brun farve - den farve er slet ikke i første nøgle hmmm, jeg må have fat i et nøgle mere - det bliver spændende.....
Garnet hedder Bumbo, og er fra Super Best
Her er en kort ende - der er hvad der blev tilbage af et nøgle, halvvejs på foden kom jeg til at se der var sgu da ikke meget garn tilbage, så der var ikke andet at gøre end at trævle op og gøre skaftet to cm mindre, et tjek på bandarolen: løbelængde 140 m. Garnet hedder Basic, og er købt i en garnforretning, den korte løbelængde har jeg oplevet  med supermarkedsgarn, så fremover - husk at tjekke løbelængden - eller holde sig til de kendte mærker.
Her er der masser af ender..... Søster og svoger har bestilt sokker, så jeg måtte igang med herresokker, dem vi havde jeg vist ikke for mange af på lager, til gengæld mente jeg nok der lå nogle damesokker i sokkekurven, så langt så godt - men jeg måtte da lige tjekke hvad der egentlig lå i den kurv - av, for søren, jeg vidste godt at der var smuttet nogle sokker med uhæftede ender ned i kurven, men - chock - ikke at der lå så mange, så nu kommer straffen - 10 par sokker der skal hæfters ender på - øv, strikker lige to herresokker endnu, så skal der hæftes ender.

onsdag den 3. november 2010

På pindene lige nu.....

Lang trøje i Silk Mohair, mønster strikkes endnu 1 1/2 gang, og der er også en lille mønster rapport på ærmene. Lækkert at strikke i, men træls når der skal rettes fejl.... Til strik hos MarianneS troede jeg liiige hun kunne maske ned og lave et omslag, åh nej, sukker hun dybt - ikke i det garn - og dommen kommer straks: strik tilbage................., så er det mig der sukker, så det gik det meste af eftermiddagen med...., men tak for kaffe og kage - og hygge - trods alt.


Sweater til min kære mand, strikket i strømpegarn på pind 3, jeg mangler lidt af forstykket og så ærmerne, på ærmerne skal der også være fletmønster.


Vest fra Design Club strikket i skrå rib, lidt bøvlet og meget tællearbejde for at få ribbene placeret rigtigt, jeg har ikke overholdt strikkefastheden, garnet er sluppet op, så der mangler lidt for at få ryggen færdig. Øv.




søndag den 31. oktober 2010

Domino d. 3.

Jeg er blevet ret vild med at strikke domino tæpper, man bliver hurtig færdig med en firkant, og skal liiige strikke én mere. dette tæppe bliver strikket i 8 forskellige pastelfarver,

Frida´s tæppe

Frida fik hendes eget tæppe, men det er altså ikke så sjovt at ligge på

Dominotæppe

Dominotæppe strikket til min mand i restegarn, og det er katte fri område, det ved katten bare ikke, den synes det er dejligt at sætte kløerne i, og putte sig i.

Dominotæppe

Dominotæppe strikket i Fabel strømpegarn til min søn, det bliver flittigt brugt